Skab jeres eget forandringsprojekt

Du er aldrig er for ung til at bruge din stemme!
Det har unge aktivister som Greta Thunberg på det seneste vist os. I løbet af meget kort tid blev hendes ensomme strejke til en verdensomspændende bevægelse – godt hjulpet på vej af sociale medier. Men SoMe-tække gør det ikke alene. Og mindre end Gretas globale klimakampagne kan også gøre det!

Der er mange måder, du kan bruge din stemme og være med til at skabe forandring. FN’s Verdensmål er en god guide at følge, og mål nr. 16 handler fx netop om retten til at blive hørt og inddraget.

Her på siden får I først lidt baggrundsviden om folkelige forandringsbevægelser. Dernæst tre inspirerende eksempler på lokale forandringsprojekter og til sidst fire trin til, hvordan I – med udgangspunkt i Verdensmålene – kan komme i gang med jeres eget …

‣ Om folkelige forandringsbevægelser
‣ Tre eksempler på forandringsprojekter
‣ Fire trin til jeres eget forandringsprojekt

---

Om folkelige forandringsbevægelser

Når det etablerede system ikke tager hånd om de problemer og udfordringer, som almindelige mennesker møder i hverdagen, er der grobund for folkelige bevægelser, der kræver forandring. Når mange mennesker over en længere periode står sammen om en sag, taler man om en bevægelse. Dem findes der mange eksempler på i historien. Nogle har helt sikkert været med til at skabe varig forandring af samfundet. De fleste bevægelser er startet med, at en enkelt person har omsat sin utilfredshed til handling.

Et kendt eksempel er borgerrettighedsbevægelsen i USA i midten af 1900-tallet, som kæmpede for lige rettigheder for alle amerikanere uanset hudfarve. Den blev kickstartet af en stille protest fra den afroamerikanske kvinde Rosa Parks, som nægtede at flytte sig fra et bussæde “kun for hvide”. Denne handling inspirerede til en bølge af civil ulydighed; aktioner voksede til massedemonstrationer anført af den karismatiske præst Martin Luther King. Efter 10 års kamp blev de racediskriminerende love officielt afskaffet.

Et eksempel på en nutidig bevægelse er #MeToo-bevægelsen. Den fik en enorm udbredelse – nok også fordi den involverede en række kendte. Mange kendiskvinder fortalte om personlige oplevelser med sexchikane og overgreb, som de var blevet udsat for af magtfulde mænd. I månederne efter flød de sociale medier over med lignende historier under hashtagget “me too”, hvilket i den grad fik sat sexisme og grænseoverskridende adfærd på dagsordenen.

Forbilleder og symboler

Folkelige bevægelser, der lykkes med at mobilisere masserne, har ofte til fælles, at de har stærke forbilleder. Vi har allerede nævnt Greta Thunberg, Rosa Parks og Martin Luther King. Gandhi og Nelson Mandela er også navne, der ligger forrest i hukommelsen på de fleste. Unge Malala fra Pakistan, der kæmper for pigers ret til at gå i skole og tage en uddannelse, er et nyere eksempel. Kan du komme i tanke om flere?
Stærke forbilleder giver folk noget at samles omkring og er derfor vigtige symboler for de folkelige bevægelser.

Det kan også være opsigtsvækkende begivenheder, fx et terrorangreb eller stærke fotografier. Billedet af den kun tre-årige dreng og syriske flytning Aylan Kurdi, der var druknet og skyllet i land på en tyrkisk strand, blev et stærkt symbol på, at uskyldige børn også er ofre i krig. Symboler som disse kan vække følelser hos folk, så de får øjnene op for et samfunds-problem. De giver måske folk motivationen til selv at gribe til handling, hvis ikke det etablerede system gør det.

Online aktivisme

Forskere er uenige om, hvor stor en betydning sociale medier har for folkelige bevægelser. Nogle mener, at betydningen nærmest ikke kan overvurderes. At flere sociale bevægelser slet ikke var blevet til noget – eller i hvert fald ikke var blevet så store – hvis ikke det var for sociale medier.

For eksempel blev det heftigt diskuteret, hvorvidt det “Det arabiske forår” i 2010-11, som var en nordafrikansk/mellemøstlig demokrati-bevægelse, havde fundet sted, hvis ikke det havde været muligt at mobilsere via sociale medier.

De skeptiske forskere argumenterer for, at sociale mediers betydning i bedste fald er overfladisk eller ikke-eksisterende. I værste fald gør de os blinde for, at der ikke nødvendigvis følger nogen virkelig og varig forandring i hælene på online aktivisme. Vi kommer til at tro, at hvis bare vi liker eller deler et budskab på nettet, så har vi gjort noget. Men kampagner på sociale medier er efterhånden blevet så almindelige, at de ikke i sig selv afskrækker magthavere og magtmisbrugere. Der skal mere til. Online aktivisme skal gå hånd i hånd med handling i den “virkelige” verden, hvis der skal ske virkelige forandringer.

---

Tre eksempler på forandringsprojekter

Som inspiration til dit eget forandringsprojekt, får du her tre eksempler på små, lokale projekter, der har involveret unge. Projekterne har ikke krævet helt vildt meget at sætte i værk, men har helt sikkert gjort en forskel – både for dem, der har udført dem, og dem, de har gavnet.

Håndbolddrenge samler skrald og tjener penge til deres klub

Viborgs Forenede Håndboldklubber vil mere end at tilbyde drenge et sted at dyrke deres sport. Foreningen ønsker også at skabe fællesskab og engagement blandt spillerne. For at bidrage til den ånd foreslog en af klubbens sponsorer at betale drengene for at samle skrald i byen i stedet for at få sit logo på deres spilletrøjer. For hvert kilo ville sponsoren smide et beløb i foreningskassen. Dén var drengene med på. På den første skraldetur fik de i løbet af bare tre timer indsamlet ikke mindre end 270 kilo skrald. Så det er bestemt ikke sidste gang, at drengene går på gaden i STARK-sponsorede sikkerhedsveste bevæbnet med gribetang – til glæde for klubben og miljøet.

Skoleelever åbner popup-shop med plastikgenbrug

For et par år siden fik en skoleklasse i Kjellerup ved Silkeborg en god idé. De var i gang med et undervisningsforløb om FN’s Verdensmål og innovative, bæredygtige løsninger, der fik dem til at tænke: Hvorfor nøjes med at lære om det i teorien? Hvorfor ikke omsætte det i praksis og realisere det i virkeligheden? Som tænkt så gjort. Eleverne udvikIede et koncept med et værksted, hvor folk kunne få omdannet deres plastikaffald til noget brugbart. I samarbejde med deres lærer og kommunen lykkedes det eleverne at få lov at låne et lokale i byen til popup-shoppen OAP (Omdannelse Af Plast), som de holdt åben hver fredag i et halvt år. Se et indslag om projektet på TVMidtvest her.

Unge skriver til boligministeren om at droppe “ghettolisten”

Bydelen Tingbjerg ved København er hjem for mange danskere med minoritetsbaggrund. Ligesom alle andre, der er født og opvokset eller har boet i Danmark i mange år, føler de sig danske. Ofte stemples bydelen af fx politikere som en “ghetto”, hvilket får beboerne til at føle sig anderledes og fremmed. Derfor har en del unge beboere forenet sig i Tingbjerg Ungefælleskab. De skrev et åbent brev til boligminister Kaare Dybvad (S), hvor de opfordrede ham til at droppe “ghettolisten”. I samarbejde med organisationen Mellemfolkeligt samvirke har brevet indtil videre fået godt 9.000 underskrifter. Læs det og skriv eventuelt selv under her.

Hvis du har lyst til at læse om flere forandringsagenter, så tjek denne liste fra Global Citizen, der fortæller om ni unge aktivisters arbejde for at forandre verden til det bedre.

---

Fire trin til jeres eget forandringsprojekt

Der findes ingen færdig opskrift på, hvordan man skaber forandring. Men hvis man vil øge chancerne for at lykkes med sit projekt, er det en rigtig god idé at planlægge processen grundigt. Det kan man gøre under følgende fire overskrifter.

1) Se jer omkring

Første skridt til at løse et problem er at erkende det. Der er ingen motivation til at skabe forandring, hvis ikke man forstår, at forandring er nødvendig. Så det første, I skal gøre, er helt enkelt at se jer omkring – i klassen, på skolen, i jeres nabolag og by. Tag de kritiske briller på eller de briller, der kan se fremtidige drømmescenarier. Får I øje på noget, der kunne gøres anderledes eller bedre? Noget, der trænger til forandring?

Tag et grundigt kig på FN’s Verdensmål igen og spørg jer selv, om målene er opfyldt for jer?
‣ Hvordan er trivslen i jeres klasse og på skolen (mål 3 og 4)?
‣ Er der en høj social ulighed i jeres lokalområde (mål 10)?
‣ Oplever I, at drenge og piger bliver behandlet lige (mål 5)?
‣ Bliver der passet på miljøet og klimaet i jeres by (mål 13)?

Find selv på flere spørgsmål med udgangspunkt i Verdensmålene eller hent eventuelt inspiration i FN’s “Lazy person’s guide to saving the world”. Måske kan det hjælpe jer til at få øje på udfordringer, der kræver handling.

2) Undersøg nærmere

Når I har fået øje på mulige problemstillinger, er det tid til at undersøge dem nærmere. Før man starter et projekt, laver man som regel en behovsundersøgelse, fx ved at gå ud og observere eller interviewe folk. Ligesom vi ser Johary gøre i filmen. Her kan du finde en guide til:
‣ Deltagerobservation
‣ Det kvalitative interview

Jeres observationer og interviews skulle gerne have give jer et helt katalog af gode idéer til forandringsprojekter. Derefter skal I udvælge de bedste projektidéer. Fremlæg dem for hinanden og tal jer frem til, hvilke(n) I vil realisere. Det kræver måske en afstemning.

3) Sæt i gang

Næste skridt er en detaljeret planlægning af, hvordan I vil gribe projektet an. Spørg jer selv, hvad der skal til for at få det til at ske. Hvad vil I gerne opnå med projektet? Hvem kan hjælpe jer derhen? Hvilke trin er der på vejen mod succes? Forudser I forhindringer undervejs? Hvilke resurser har I brug for, og hvor kan I finde dem? Den slags spørgsmål er gode at stille sig selv, og der findes forskellige metoder til at afklare dem:

Dreamboard er en kreativ metode til at visualisere successcenariet for sig. Den er egentlig tænkt til personlig udvikling, men kan også anvendes til at se endemålet for et forandringsprojekt for sig. Det handler om at svare på spørgsmålet: hvordan ser jeres klasse/skole/lokalområde/by bedre ud, når projektet er realiseret? – Og så vise det med en collage af billeder/tegninger og tekstbidder.

Prøv selv – hent arbejdsark.

Theory of Change eller forandringsteori udforsker, hvordan jeres projekt vil føre til forandring. Tag fat i det problem, som I har besluttet, at jeres projekt skal løse og spørg ind til dets årsager – både de umiddelbare og de mere dybereliggende. På den måde får i fat på og diskuteret de antagelser, der ligger til grund for jeres forståelse af problemet. Derefter går øvelsen ud på at koble hver årsag sammen med en handling, som til sammen vil give jer en plan for løsningen af jeres hovedproblem – jeres forandringsteori. Se også denne enkle (engelsksprogede) forklaring af Theory of Change fra en amerikansk udviklingsorganisation.

Prøv selv – hent arbejdsark.

Projektpilen er et enkelt projektplanlægningsredskab, der inddeler projektarbejdet i faser med succeskriterier. Det giver jer anledning til at overveje jeres styrker og svagheder som team og de udfordringer og muligheder, som I med sandsynlighed vil møde på vejen.

Prøv selv – hent arbejdsark.

4) Tag ved lære

Når selve projektet er afsluttet, er det vigtigt, at I sørger for, at de erfaringer, som arbejdet med projektet har givet jer, får mulighed for at synke ind. At I laver en evaluering. Det vil sige, at I afsætter tid til at tale og skrive om det, der lykkedes – og det, der mislykkedes. På den måde kommer der noget godt ud af projektet, uanset hvordan det rent faktisk gik. Nemlig læring.

Reflekter over følgende spørgsmål og del jeres svar med hinanden:
‣ Hvilke tre ting har jeg lært af projektarbejdet?
‣ Hvilke to ting har jeg lært om mine samarbejdspartnere på projektet?
‣ Hvilken ting har jeg lært om mig selv?
‣ Diskuter til sidst, om og hvordan I kan få projektet til at leve videre.

Husk også at dele jeres erfaringer med alle omkring jer, så endnu flere får mod på at skabe forandring og være med til at realisere Verdensmålene. Især må I gerne dele dem med os i form af et eller flere billeder på Instagram med hastagget #ståropforverden eller #risefortheworld