Nedenfor kan I hente noget baggrundsviden om Filippinerne og om krigen i Marawi, som supplement til filmen om den unge forandringsagent, Johary Lumna.
‣ Geografi
‣ Befolkning
‣ Politik
‣ Økonomi
‣ Historie
‣ Krigen i Marawi
Geografi
Filippinerne er et ørige bestående af over 7000 øer. Man kan sige, at det er både velsignet og forbandet med sin geografiske placering. Landet ligner et tropisk paradis med sine hvide sandstrande og frodige skove. Men Filippinerne ligger langs et område med tektonisk aktivitet, hvor hovedparten af verdens jordskælv og vulkanudbrud sker – den såkaldte Ring of Fire. Og som om det ikke var nok, ligger landet lige midt i tyfonbæltet. Det betyder, at naturkatastrofer i større eller mindre skala nærmest er hverdagskost for filippinerne, og i skolen lærer de, hvordan de skal forholde sig, ikke hvis, men når de rammer.
Grafik: Wikimedia Commons.
Befolkning
Omtrent 105 millioner mennesker bor i Filippinerne. Befolkningen består af omkring 10 forskellige etniske grupper med hvert deres sprog. De officielle sprog er filipino og engelsk. Hovedreligionen er kristendommen (cirka 90 procent), heraf størstedelen katolikker. Derudover er omkring fem procent muslimer, og de resterende dyrker traditionel religion. Hver tredje filippiner er under 15 år gammel.
Politik
Filippinerne er på papiret et demokratisk land, ligesom Danmark. Præsidenten har dog noget større magt end den danske statsminister. Han er nemlig både statsoverhoved, regeringsleder og hærens øverstbefalende. Og i praksis er det politiske system præget af ustabilitet og høj korruption. Den nuværende præsident Robert Dutertes kompromisløse krig mod kriminalitet har gjort ham populær blandt store dele af befolkningen, der ser ham som en handlingens mand. Men på den anden side er det heller ikke ufarligt at sige ham imod. Den ytringsfrihed, som ellers er garanteret i landets forfatning, rækker ikke så langt, hvis man ytrer sig kritisk om den siddende regerings prioriteringer.
Økonomi
Mindst en femtedel af af den filippinske befolkning lever under fattigdomsgrænsen. For at få familiens økonomi til at hænge sammen rejser mange filippinere til udlandet for at arbejde. De penge, de sender hjem, bidrager væsentligt til Filippinernes bruttonationalprodukt. Selvom landet har oplevet økonomisk vækst, er det stadig stærkt afhængigt af udenlandske lån. Og væksten er langtfra kommet alle til gode – uligheden er fortsat høj i Filippinerne.
Historie
I det følgende finder du en række nedslag i Filippinernes turbulente historie:
Det før-koloniale Filippinerne
De øer, der i dag udgør Filippinerne, er i årtusinder blevet beboet af forskellige asiatiske folkeslag, der organiserede sig under en leder i små selvforsynende samfund, såkaldte “barangays”. Historiske kilder viser, at der fra 800-tallet er en voksende kontakt til lande som Kina, Japan, Malaysia, Indonesien og Indien gennem handel og indvandring. En større gruppe muslimer bosætter sig på øen Mindanao, der også i dag er hovedsæde for islam i Filippinerne.
Spanien koloniserer Filippinerne
Den stigende interesse i asiatiske krydderier og råvarer udvikler sig i et kapløb mellem europæiske imperier om kontrol med landområder i det såkaldte Fjernøsten. Den portugisiske opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan ankommer i 1521 til øen Cebu som udsendt af den spanske konge Karl V.
Øriget bliver døbt Filippinerne efter hans søn, kong Filip II, da Spanien erklærer det for spansk koloni i 1565. I de følgende 333 år regerer kolonimagten Spanien og tjener store penge på handel med råvarer og udbreder katolicismen blandt lokalbefolkningen. Det er forklaringen på, at størstedelen af filippinerne i dag er kristne katolikker.
Nationalismen blusser op
I anden halvdel af 1800-tallet vokser modstanden mod Spaniens overherredømme. Forfatteren og akademikeren José Rizal bliver en frontfigur i en begyndende nationalistisk bevægelse, da han i 1892 opretter partiet La Liga Filipina med henblik på at få gennemført reformer. Hans tilgang til spanierne er ikke agressiv, men han bliver alligevel opfattet som en samfundstrussel, og derfor fængslet og siden henrettet. Det vækker nationalistiske følelser i befolkningen, som sætter gang i en række oprør mod spanierne.
Amerikanerne tager over
De nationalistiske bevægelsers oprørskamp fører i 1898 til et forlig med den spanske kolonimagt, og Filippinerne bliver udråbt som selvstændigt. Men frihedsrusen bliver ekstremt kortvarig. For på samme tid udkæmper spanierne en krig med amerikanerne. Den taber de, og Filippinerne ryger med i krigsbyttet og bliver nu underlagt USA. Det sker dog ikke uden modstandskamp. Filippinerne fortsætter kampen for selvstændighed og opnår i løbet af de følgende tre årtier delvis selvstyre. Men så bryder 2. verdenskrig ud.
Japansk besættelse
Filippinerne bliver i 1942 besat af Japan, og den uafhængighed, som landet er blevet lovet af den amerikanske kolonimagt, bliver spoleret. Da USA igen får befriet landet, er det så ødelagt, at det i de efterfølgende år har brug for den økonomiske støtte til genopbygning, som USA tilbyder. Det betyder, at USA i de følgende år fortsat har en vis magt i Filippinerne, selvom landet officielt bliver erklæret uafhængigt i 1946.
Fremskridt aflyst af intern splittelse
Fremtiden tegner lys, og der sker store fremskridt for Filippinerne fra 1950’erne. Men landet får alligevel problemer med at følge med udviklingen, og der opstår polarisering og uro internt i landet. Forskellige grupperinger har forskellige forestilinger om, hvilken retning udviklingen skal tage. I det sydlige Filippinerne, blandt andet på øen Mindanao, kæmper Moro National Liberation Front for selvstyre i de muslimske regioner.
Ferdinand Marcos’ styre
For at lægge låg på de interne stridigheder rundt omkring i landet gennemfører den daværende præsident Ferdinand Marcos lovændringer, der giver ham selv mere og mere magt. Han står står bag store bygge- og infrastrukturprojekter i byerne, men hans regeringsperiode er også præget af stigende ulighed og korruption. Efter massive folkelige protester bliver han i 1986 tvunget til at gå af.
Økonomisk krise og voksende ulighed
Det er svært for Filippinerne at komme på fode igen efter det rod, som Marcos’ regeringsperiode og kolonimagterne før den har efterladt i form af en splittet befolkning og stor ulighed mellem by og land, rig og fattig. Landet kæmper gennem resten af det 20. århundrede med politisk uro, oprørsgrupper og store økonomiske udfordringer. I 1997 rammes landet hårdt af den asiatiske finanskrise. I de overbefolkede storbyer lever folk ekstremt tæt under elendige vilkår.
Dutertes krig mod kriminalitet
I 2016 kommer Filippinernes nuværende præsident Robert Duterte til magten. Hans støtter ser ham som den stærke mand, der kan bane vejen for den forandring, de hungrer efter. Det er især løftet om at slå hårdt ned på kriminalitet og få styr på storbyernes problemer med stofmisbrug, der får ham valgt. Det løfte har nu udmøntet sig i en kontroversiel krig mod narkokriminelle og misbrugere, der – uden rettergang – i stort tal bliver henrettet på gaderne af Dutertes dødspatruljer.
Krigen i Marawi
Marawi er en vigtig by på den sydfilippinske ø Mindanao. Byen er kendt som et gammelt handelscentrum og et knudepunkt for islam i Filippinerne. Byens indbyggere beskriver med stolthed Marawi som et lille paradis, hvor folk lever i harmoni. Men under overfladen lurer konflikten. For byen huser også centrale figurer i en bevægelse, der kæmper for en selvstændig provins i det sydlige Filippinerne. En forårsdag i 2017 bryder den ud i lys lue, og byen bliver centrum for en af de mest voldsomme bykrige, regionen har set.
Den 23. maj genlyder Marawi pludselig af skudsalver. Regeringsstyrker og militante muslimske oprørsgrupper har åbnet ild mod hinanden. Kampene eskalerer hurtigt, og inden længe er der decideret krig i byen med daglige skudvekslinger i byens gader, skarpskytter på hustagene og heftige bombardementer fra luften.
Sådan fortsætter det i fem måneder indtil den 16. oktober 2017, hvor det lykkes regeringssoldater at få ram på Isnilon Hapilon og Omar Maute – to hovedmænd i en sammenslutning af muslimske oprørsgrupper med tilknytning til den internationale terrororganisation Islamisk stat. Dagen efter erklærer præsident Rodrigo Duterte Marawi for befriet for terroristers indflydelse.
En by i ruiner og 200.000 fordrevne
Den 23. oktober 2017 er krigen officielt slut. Men for de mange tusinde civile, der har mistet liv, lemmer og levebrød og forladt deres hjem i al hast med intet eller kun det, de selv kunne bære, er prøvelserne først lige begyndt …
Her, godt to år efter krigens afslutning, ligger det centrale Marawi stadig fuldstændig ødelagt og øde hen, og beboerne fra de områder, der blev hårdest ramt, har ikke fået lov at vende tilbage til ruinerne af deres hjem for at påbegynde en genopbygning. De har heller ikke modtaget den kompensation, de er blevet lovet.
Krigen gjorde i omegnen af 200.000 mennesker til internt fordrevne eller IDP’er (Internally Displaced People – en betegnelse for flygtninge, der ikke krydser grænser). De “heldige” IDP’er havde familie i nærområdet med plads til at huse dem, eller blev visiteret til et midlertidig bolig med støtte fra regeringen. De mindre heldige, for eksempel dem, der boede til leje og ikke var husejere i Marawi (eller i hvert fald ikke har kunne bevise, at de ejede et hus), lever stadig under elendige kår i fugtige forsamlingshuse og tætpakkede teltlejre.
NGO’er og aktivister træder til
Mens det trækker i langdrag med at få ryddet Marawi for ueksploderede bomber og taget en beslutning om, hvordan Marawi skal genopbygges, vokser frustrationen hos de IDP’er, der er fanget i en limbo og ikke kan komme videre med deres liv. Som om det ikke var nok, er regeringen nu gået i gang med at lukke flere af disse lejre ned, hvilket efterlader mange familier i en desperat situation. Heldigvis hjælper mange lokale og internationale NGO’er eller civilsamfundsorganisationer de mest udsatte IDP’er med at få dækket deres basale behov og støtter dem i at tale deres sag over for regeringen, så de ikke bliver glemt i efterspillet af konflikten. Men det er en lang og sej kamp …
En af de mange, der har taget kampen op, er Johary Lumna – en ung mand, der selv er IDP, og nu også græsrodsaktivist. Han bruger i dag al sin tid på at skabe opmærksomhed om situationen for de mange civile ofre for krigen i Marawi. Hvis du endnu ikke har set filmen om ham, kan du se den her.
Vil du vide endnu mere?
Se for eksempel landeprofilen på FN-forbundets portal Globalis eller tjek fakta om Filippinerne i CIAs World Fact Book (på engelsk).
Denne dokumentar fra det uafhængige medie Rappler giver et grundigere indblik i krigen i Marawi. Derudover findes der utallige indslag om krigen på YouTube. Hvis man også læser deres kommentarspor, får man en fornemmelse af, hvor forskellige holdningerne til krigens årsag og berettigelse er.
